![]() |
Abbott Diabetes Care
Abbott Diabetes Care, der er en division af Abbott Laboratories A/S, udvikler, producerer og markedsfører blodsukkermålere og teststrimler (til diabetikere og diabetesbehandlere) for at hjælpe mennesker med diabetes til at kontrollere deres diabetes mere effektivt. Abbott Diabetes Care tror på at vores enkle produkter øger compliance hos mennesker med diabetes. Udvikling og produktion foregår i Alameda, Californien i USA og i Whitney, England. Abbott Diabetes Care var tidligere kendt under navnet MediSense, pioneren inden for biosensor teknologi, der siden 1996 har været en del af Abbott. I forlængelse af at Abbott i April 2004 købte TheraSense Inc, valgte man at sammenlægge begge virksomheder under navnet Abbott Diabetes Care.
Abbott Diabetes Care har to produktlinier inden for blodsukkermåling; Precision og FreeStyle. Precision sortimentet består af Precision Xceed, som er blodsukkermålere velegnet til både privat og professionel brug. Precision PCx er et point-of-care blodsukkersystem til brug på hospitaler. FreeStyle sortimentet består af blodsukkermålerne FreeStyle Lite og FreeStyle Freedom Lite, som er baseret på den coulometriske målemetode, der er ideel til måling af små blodprøver. Dette er baggrunden for, at FreeStyle blodsukkemålere giver resultater med ”verdens mindste blodprøve” på 0,3 µl.
Mere om Abbott
Abbott Laboratories blev grundlagt i 1888 af Dr. Wallace Calvin Abbott i Chicago. Abbott er en global og bredtfavnene health care virksomhed, der arbejder dedikeret med forskning, udvikling og fremstilling af lægemidler samt ernærings-, mediko- og diagnostiske produkter. Virksomheden har flere end 72.000 ansatte og markedsfører sine produkter i over 30 lande. Abbott har været repræsenteret i Danmark sinden 1971 og det danske hovedsæde ligger i København. Abbott Danmark har over 100 ansatte og modtog i 2008 anerkendelse som én af Danmarks bedste arbejdspladser.
For mere information, besøg Abbotts globale hjemmeside



