![]() |
Om diabetes
Det man til hverdag kalder diabetes og som ofte kaldes sukkersyge, har fagbetegnelsen diabetes mellitus. Diabetes kommer fra det græske "at løbe igennem" og mellitus kommer fra det latinske "sød som honning".
Sygdommen har været kendt i flere tusinde år. Den kan stadigvæk ikke kureres, men i dag findes der god behandling for dem som har diabetes.
De mennesker som har diabetes har mere sukker (glukose) i blodet end normalt, det indebærer høj risiko for følgesygdomme og for tidlig død. Diabetes mellitus er en kronisk stofskiftesygdom, som beror på mangle af insulin - et hormon som kommer fra bugspytkirtlen.
Når vi spiser mad, der indeholder kulhydrater, spaltes det til glukose (sukker) i tarmen. Dette sukker bliver transporteret via blodet til kroppens celler. For at sukkeret kan bruges af kroppen skal det ind i cellen så det kan optages. Hos raske mennesker hjælper hormonet insulin kroppen til at anvende sukkeret i blodet til energi ved at det "åbner" cellen for sukkeret. Insulin produceres naturligt i bugspytkirtlens celler. Mennesker med diabetes mangler helt eller delvis insulin, eller deres krop har nedsat følsomhed for insulin. Det gør at kroppen ikke selv kan regulere sukkerniveauet i blodet.
Diabetes inddeles i to hovedtyper: Type 1 diabetes (juvenil diabetes) som oftest diagnosticeres i barndommen eller unge og voksne inden 40 års alderen. Sygdommen er også kendt som IDDM eller insulinkrævende diabetes, da det er nødvendigt få insulin tilført. Ved type 1 diabetes er det ikke noget eller meget lidt insulin tilstede. Type 2 diabetes, som ofte kaldes gammelmandssukkersyge er mere kompleks. Insulinproduktionen ved type 2 kan være reduceret, eller kan virke dårligt pga. insulinresistens. På det sidste har vi set at der er flere og flere mennesker som får type 2 diabetes. Totalt har ca. 200.000-340.000 danskere diabetes. Af disse har ca. 26.000 diabetes type 1. Mange lever med type 2 diabetes uden at vide det.
Sygdommen påvises enkelt med en blodprøve som viser en forhøjet blodsukkerværdi. Dette sammen med de kliniske symptomer giver en sikker diagnose.



