![]() |
Symptomer
Almindelige symptomer på type 1 diabetes, kan være en eller flere af følgende: Tørst, tisser meget, træthed, taber i vægt, tør hud - kløe, tørre slimhinder og tågesyn. Flere infektioner end normalt og stikken og prikken i hænder og fødder kan også forekomme.
Ildebefindende og mavesmerter (kvalme og opkast) kan også være en del af symptomerne. Symptomerne beror på nedsat forbrænding af kulhydrater, som gør at sukkerindholdet i blodet stiger. Sukkeret udskilles derfor i urinen i stedet for at optages som energi i cellerne. Fedtforbrændingen ændres også, og gør at visse fedtsyrer (ketoner) ophobes sig i blodet.
Symptomer på type 1 diabetes er sædvanligvis mange og svære at overse. En almindelig blodprøve kan indikere diagnosen.
Hvis man har et for højt blodsukker for længe (1-2 dage), kan tilstanden blive alvorlig. Til slut kan man miste bevidstheden. Dette kan ske når sygdommen udvikles eller hvis blodsukkeret ikke er tilstrækkeligt godt reguleret.
Diabetes type 2 opdages ofte mere eller mindre tilfældigt ved et lægebesøg. Ved opdagelsen, har mange haft forhøjet koncentration af blodglukose i mange år. En del har allerede følgesygdomme. Symptomerne er ofte svage. Nogle oplever øget tørstog skal ofte tisse. Dårligt blodomløb og stress syn opleves også. De fleste som får diabetes type 2 har imidlertid ikke nogen tydelige symptomer.



